Langtidsferie på Phuket

27 nætter i Patong på hotel Arya Boutique Room & fly med Thai Airways.

Thailand Rundrejse Banner

Denne fantastiske pakke er tiltænkt Jer som ønsker en pause fra den danske vinter og sammen med ligesindede ønsker at nyde en måned i smukke omgivelser med gode aktivitetsmuligheder og dansk repræsentation på stedet. En unik grupperejse med et væld af services, inkluderet i prisen.

Her midt i det pulserende Phuket har vi fundet en rigtig perle, nemlig hotellet Arya Boutique Room. Danske Vinnie og Lars har forpagtet hotellet og er ved at sætte deres eget unikke præg på stedet. Hotellet ligger tilpas tilbagetrukket fra både strand og de støjende festgader. Omvendt ligger det suverænt i forhold til lokallivet, såsom markeder og butikker.

Prisen er yderst attraktiv, flyrejsen er i samarbejde med Thai Airways og udflugts pakken er et kapitel for sig selv.

Prisen for afgangen d. 21/4 til d. 20/5 er kun 10.990 kr. pr. person

1. Afgang: d.16. marts – d. 14. april   2. afgang: d. 21. april – d. 20 maj. Se hele brochuren - klik her

Faste afgange med gruppe

De fleste dage er programmet frit, så der er rig mulighed for at arrangere udflugter, dase på stranden, gå på opdagelse i området, arrangere fælles restaurantbesøg, kortklub osv. med eller uden de øvrige deltagere på turen.
På bestemte dage er der indlagt middage og udflugter, således at man som gruppe får nogle oplevelser sammen og har nogle fælles oplevelser at se frem til.

Danskejet hotel med dansk personale

Arya Boutique Room er danskejet, og de fleste dage vil enten Vinnie eller Lars være på hotellet. De har været med til at sammensætte turene og vil stå til rådighed med gode tips, hjælp til at løse eventuelle problemer og sikre trygge rammer for ferien – også for de deltagere, som måske ikke er så gode til engelsk.

På tidspunkter, hvor der ikke er dansker til stede på hotellet, vil Oui og det øvrige thailandske personale være behjælpelige. De har god erfaring med danske hotelgæster. Under velkomstmiddagen vil Vinnie fra Arya Boutique Room introducere hotellet og lokalområdet for Jer, så I er godt rustede til at tage ud på egen hånd.

Hotellet

Vi har kategoriseret Arya Boutique Room som 2+-stjernet. Det er et simpelt hotel og der er ingen pool. Lobbyen er hyggelig og den tilhørende restaurant er god, og værelserne er rummelige, rene og hyggeligt indrettede. Det er et hotel, som har mange gengangere, der kommer tilbage hvert år, fordi de føler sig hjemme og kan lide den afslappede og hyggelige atmosfære på hotellet.

Alle værelser har egen balkon, der enten vender mod gaden eller bjergene bag Patong. Vær opmærsom på, at hotellets værelser er individuelt indrettede, og balkonerne er af varierende størrelse. Vi anbefaler at gangbesværede bor på første etage, eftersom der ikke er elevator på hotellet. Har I øvrige præferencer mht. værelsernes udsigt, etage, indretning osv., så husk at fortælle os det når I bestiller, så forsøger vi at efterkomme Jeres ønske.

Arya Boutique Room – 74/34 Soi Baanzahn Patong, Kathu Phuket, 83150 Thailand – Tlf.: +66 (0) 76 345 866

Måltider

Morgenmad er ikke inkluderet i pakken, men kan tilkøbes på hotellet fra dag til dag (ca. 40 kr.). Selvom morgenmaden på Arya Boutique Room er god, bliver det måske kedeligt med samme menuudvalg en hel måned. Der findes flere restauranter i samme gade som hotellet, som I kan afprøve. Der findes også køleskab på værelserne samt te- og kaffefaciliteter, så det er muligt at lave en kop morgenkaffe og købe en croissant at starte dagen på.

Unik udflugtspakke

Vinnie og Lars fra Arya Boutique Room har selv udtænkt den inkluderede udflugtspakke som er specielt rettet mod de dansker der ønsker en langtidsferie. Udflugtspakken er sammensat med det formål at give Jer et godt indblik i, hvad området har at byde på kulturelt, historisk og naturmæssigt, og hvordan hverdagslivet leves. Vinnie tager selv med som guide på turene.

I kommer ikke til at kede sig

Patong er berømt og berygtet for sit natteliv og de mange turister. Men vi har vurderet, at skal man bo et sted i knap en måned, så gør det ikke noget, at der sker noget omkring én. Patong har udover et væld af restauranter og barer samt festgaden Bang-La Road gode shoppingmuligheder, let adgang til Patong-stranden og de øvrige strande og oplevelsestilbud på Phuket.

Hotellet ligger på en relativt rolig og lettrafikeret sidegade i gåafstand til shoppingmall’et JungCeylon med mange kendte mærkevarer og butikker samt friskmarked med grøntsager, frugt, kød og små gaderestauranter i ægte Thailandsk stil. Fra hotellet kan man gå gennem det airconditionerede JungCeylon, ned langs Bang-La Road og videre til stranden.
Inden for 500 meter har man derfor allerede set en hel del !

Patong på godt og ondt

Patong er ikke for dem, der ønsker en isoleret postkortstrand med stråtægte bungalows. Patong er farverig, her er masser af turister fra hele verden, gadesælgere, hoteller i alle kategorier, stranden summer af aktivitet, og om aftenen koncentrerer nattelivet sig omking Bang-La Road, som danner rammen for et inferno af lys, lyd, halv- og helfulde turister og ikke mindst ladyboys og dansepiger.

Bang-La Road skal tages som en sjov oplevelse (og gaden skal opleves!), men bliver det for meget, er der masser af alternativer, og gaderne er spækket med restauranter og små barer, hvor man kan sludre over et let måltid og en tropisk frugtcocktail. Hotellet ligger lidt væk fra al postyret, men kun få hundrede meter fra hvor, det sker.
De mere rolige strande er kun fra 10-15 minutters kørsel væk fra Patong.

Transport

De fleste interessepunkter på Patong er inden for gåafstand fra hotellet.  Bliver det for varmt at gå, er det let at fange en taxa, tuk-tuk eller åben ladvogn. På Patong er alle chauffører blevet enige om en fast pris for en tur inden for Patong. Derfor koster det stort set altid THB 200 at tage en tuk-tuk eller en taxa – dog lidt mere om aftenen.

Tager man en motorcykeltaxa, er det ofte billigere (THB 50-150), men ikke ligeså sikkert. Aftal altid pris på forhånd, for at undgå ubehagelige overraskelser. Har man lyst til at tage en udflugt til andre områder på Phuket, er der nogenlunde fastlagte priser,

Prisen inkluderer

  • Fly København – (Bangkok) – Phuket – Bangkok – København med Thai Airways
  • 27 nætter på Arya Boutique Room i standardværelse
  • Retur transport mellem Phuket lufthavn og hotellet inkl. dansk guide
  • Skræddersyet udflugtspakke med dansk guide
  • Thailandsk simkort inkl. lidt at ringe hjem for (ca. 50 kr. at ringe for)
  • Velkomstmiddag inkl. introduktionsmøde (ekskl. drikkevarer)
  • Afskedsmiddag (ekskl. drikkevarer)
  • Dansk repræsentation og kontaktnummer under hele opholdet
  • Gratis trådløst Internet på hotellet

Prisen inkluderer ikke

  • Afbestillings- og rejseforsikring
  • Drikkepenge til lokalguider (ved tilkøb af udflugter) og chauffør

Følgende kan tilkøbes

  • Morgenmad (kan tilkøbes fra dag til dag på hotellet, ca. 40 kr.)
  • Opgradering til Deluxe-værelse (1.200,- kr. for hele perioden pr. værelse)
  • Øvrige udflugter (Spørg i receptionen. Der er masser af muligheder)
  • Tøjvask (ca. kr. 10,- pr. kg)
  • Leje af scooter (ca. kr. 60,-/dag el. kr. 360,-/uge)

Turen har ikke minimum antal deltager – Maksimum antal deltagere er 25 personer pr. afgang